Bumser på pikken - penis


Spørgsmål ???

Hej Per

Jeg er en dreng på 14 år, som har et problem! Jeg har bumser på pikken!?!
De gør ondt og er røde... Nogle gange kan der godt være tre bumser på én gang!
De er ligesom dem man får i hovedet!
Der er bare nogle andre problemer:
Jeg er bange for om det er en sygdom!
Jeg har ikke lyst til at være sammen med en pige...
Jeg har ikke lyst til at dyrke idræt/bade med min klassekammerater da jeg er bange for at være "anderledes".

Der er lige et par ting jeg gerne vil vide:
Er det en sygdom, hvordan kan jeg få dem til at gå væk og om der også er andre med det sammen problem!
Jeg er ret bange for at vise min pik (bade med andre osv.) så det er lidt af et problem!
Håber du kan hjælpe mig!

Mvh

Den fortvivlede!


Svar

Hej Den fortvivlede

Huden på pikken rummer ligesom resten af huden på krop og ansigtet taglkirtler og dem kan der fra tid til anden gå betændelse i - bumser (Acne vulgaris). Især i puberteten er der en forøget tendens til bumser p.g.a. kroppens produktion af mandligt kønshormon (androgen) som påvirker talgkirtlerne hos begge køn. Og det kan man måske godt kalde en sygdom, men det er ikke noget dramatisk. Hvis du har meget tendens til bumser så kan det være en god ide at snakke med lægen.

Du er ikke spor anderledes end dine kammerater, mange af dem vil osse få bumser på pikken, i ansigtet, på ryggen osv. Så du kan roligt bade med de andre.

Piger kan osse få bumser ansigtet, på kussen, på ryggen, på brystet osv. Og det sker osse i større omfang i puberteten end senere i livet - det er noget mange skal igennem og det forsvinder når man bliver ældre - for de fleste omkring 25 år.

Og når vi nu er ved talgkirtler på pikken, så findes der talgkirtler på selve pikhovedet som afgiver et fedtstof der skal smøre det. Sammen med afstødte hudceller kaldes det smegma eller populært "nakkeost". Når der kommer urin og bakterier til det så kan det begynde at lugte.
Når du vasker dig så undgå sæbe (især parfumeret) på kønsorganerne - hvis du bruger sæbe så brug intimsæbe som har et neutral ph. Eller varmt vand og smør evt. lidt mandelolie på bagefter.
For meget sæbe kan ødelægge miljøet især i skeden hos en pige og fremme infektioner.

Sådan udvikles en bums
Se llustrationerne hos
American Academy of Family Physician,
Use of Systemic Agents in the Treatment of Acne Vulgaris


Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


Kommentar

Er det mon ikke bare talgknopper - som er helt ufarlige og normale? At de gør ondt, skyldes formentlig, at du "piller" ved dem, pikken er jo temmelig følsom. De kommer igennem hele livet. Tre ad gangen lyder ikke voldsomt, så jeg tvivler på, andre vil bemærke dem, når I går i bad, og jeg kan da slet ikke forestille mig, det vil føre til drillerier. Måske vil du endda opdage, at du ikke er den eneste i verden med "problemet".
Når du endnu ikke har haft sex, er det usandsynligt, at det er kønsvorter (kondylomer), men hvis din bekymring fortsætter, skal du gå til lægen - for en sikkerheds skyld. Jeg tør næsten sværge på, at en pige, som er forelsket i dig, vil være bedøvende ligeglad. Det er vist mere din egen flovhed og uro, du skal have ud af verden. Helst ved at blive helt sikker på, at der ikke er noget unormalt ved dig.

Charlotte A.





Netdoktor.dk har en god side om Bumser (Acne vulgaris) - Sådan kommer du dem til livs

Sundhedsguiden har en side om Akne (Acne vulgaris - almindelig akne)

Du kan downloade en folder om Bumser (pdf.fil 595 kb.)


Se osse PSYKE & SEX om Smegma - Nakkeost.

Her er 2 engelsksprogede links med billeder:

Smegma

How Smegma Serves the Penis


SEXOLOGISK KLINIK - Midtjylland

PSYKE & SEX DEBAT



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: filipens, filipenser

Senest opdateret 11. november 2020