Forelsket - ulykkelig


Spørgsmål ???

Er jeg bare hans trøstedukke?

Jeg er en pige på 16 år, og jeg har et problem, som jeg håber du kan hjælpe mig med. For næsten et år siden kom jeg sammen med denne her fyr, men det varede ikke ret længe, kun omkring en måned. Han var min første kæreste, og jeg har nok også ret svært ved at vise følelser, så det var nok en af grundene til at vi slog op. Men han havde også været mig utro fandt jeg ud af senere. Men på trods af dette tilgav jeg ham. Efter dette var vi kun venner, men mit hjerte bankede stadig for ham! Ca. 1/2 år efter vi havde slået op, sov vi begge hjemme hos en fælles ven efter en fest, hvor vi lå ved siden af hinanden og lå i ske og nussede med hinanden, men på det tidspunkt kom han sammen med en anden. Efter den aften, hvor vi sov ude, har vi hver eneste gang, vi har sovet ude, ligget og nusset med hinanden. Og for hver gang er vi gået et skridt videre, og efter et par gange nussede vi ikke bare lidt på ryggen, maven osv., men han "tog mig også på fissen" (eller hvad man nu skal kalde det), men uden på mine trusser. Så her for 3 uger siden, hvor vi igen sov ude, var vi rigtig sammen (med tungekys og han gav mig også finger). Morgenen efter var det vi havde lavet bare ligesom "glemt" og vi var kun venner. Ca. en uge efter dette fik han en ny kæreste. Sådan har det været hver gang; vi ligger og kæler med/for hinanden, kort tid efter får han kæreste på, jeg ser ham ikke i noget tid, så slår han op med kæresten, vi mødes igen og så begynder vi forfra med vores nusseri -bortset fra at det er gået skridt videre.

Problemet er at jeg stadig er forelsket i ham, men jeg vil frygtelig gerne komme over ham, for han sårer mig utrolig meget. Det er ikke bevidst han gør det, jeg tror ikke engang han ved hvad jeg føler for ham. På den ene side vil jeg utrolig gerne komme mig over ham, så jeg ikke volder al den smerte, han skyldes. Men på den anden side; hvis jeg nu kom mig over ham, er jeg sikker på, jeg vil føle der mangler en stor del af mit liv. Det lyder nok åndsvagt, men sagen er at jeg lever på ham, hvis man kan kalde det det. Mit liv ville være tomt og ikke give nogen mening. Jeg kan ikke finde en anden kæreste, for han er den eneste, jeg vil have. Der er tit andre drenge, der prøver at score mig, men sagen er, at jeg slet ikke er interesseret i en kæreste, hvis ikke den kæreste er HAM!

Et andet spørgsmål er; hvad mon der sker næste gang vi sover ude sammen!? Som jeg skrev tidligere går vi et skridt videre hver gang vi sover ude. Jeg er stadig jomfru, og på en måde vil jeg jo gerne vente til jeg har en fast kæreste med min første gang (hvis jeg kunne, ville jeg også vente til jeg blev gift). På den anden side føler jeg ligenu at HAN er min eneste ene; at hvis han ikke skal prikke ruden ind på mig, så er der sku ingen, der skal! Men sådan er det vel altid når man er forelsket... Jeg ved godt at mange piger på min alder har prøvet at være forelsket, og at jeg nok bare er en af mange, men alligevel føler jeg at mine følelser er helt specielle stærke! jeg har aldrig før været forelsket og jeg ELSKER virkelig ham her: Jeg ELSKER ham!!! Skal jeg bruge min fornuft og vente med sex, eller skal jeg følge mit hjerte...? Tror du, han mener noget med de nætter, vi ha haft sammen, eller har jeg bare været en trøste-dukke, fordi han ikke havde andre på de tidspunkter?

Det sorger mig utrolig meget når jeg ser han står og gnaver på sin kæreste, men hvad kan jeg gøre? Ingenting. Jeg har store hummørsvingniger på grund af ham: Når der er sket noget "godt" imellem os, er jeg i den syvende himmel, men når han fx har kæreste på, sorger han mig meget, og jeg mister appetiten. Det har jeg tabt omkring fem kilo på. Det er ikke fordi jeg føler mig tyk; jeg er 175 cm høj og vejer 54 kg, så det er vel meget normalt. Jeg ved ikke hvorfor det er jeg sulter mig selv, når jeg bliver sorget. Måske er det fordi, jeg tror, at hvis jeg bliver tilstrækkelig tynd, vil han ligge mærke til mag, og finde ud af det skyldes ham... Jeg ved det ikke engang selv! jeg er bange for, at måske er ved at udvikle anoreksi på det.

Jeg ved godt dette brev er blevet meget langt, men ved at skrive det, føler jeg, at jeg får udtrykt nogle af de følelser, som raser inde i mig. Det er nemlig ikke noget jeg snakker med mine veninder om. Det er ikke fordi mine veninder er dårlige; jeg kan bare ikke rigtig tale så godt om det. har du måske et andet forslag til hvordan jeg kan udtrykke mine følelser? (fx ved at skrive digt, male billede osv.)

Det var vist det hele. jeg håber inderligt, at I kan hjælpe mig, da jeg ikke rigtig har andre at tale med om det.

Scorpio


Svar

Hej Scorpio

Nej jeg tror ikke, at du bare er hans trøstedukke, jeg tror du er hans venskabelige base, hvor han kan hvile ud mellem erobringerne og hygge sig og komme til hægterne igen. Sådan en god vennebase er der mange mennesker der har - en god ven / veninde man måske osse har et seksuelt forhold til. Det kan være en gammel kæreste - eller en man ved at man bare ikke kan blive forelsket i. Og det er fint nok - under forudsætning af at man begge ved det og er enige om at sådan er det.

Men sådan er det ikke for dig - dit forhold til din ven er baseret på din forelskelse og så går det ikke slet ikke. Jeg ved at det er svært at stoppe en forelskelse der er så voldsom og vedvarende som din. Men der ud over er der det at dit forhold til din ven er fuld af håb - håb om at denne gang vil han have dig - eller næste gang. Og håb er svært at få has på, selv når det virker håbløst - og derfor er det nok osse så svært for dig at stoppe din forelskelse. I hvert fald før du indser, at du osse er bundet op på håb.

Jeg synes du skal følge det gode indlæg som NN har skrevet til dig herunder. Sig til ham at du er forelsket. Sig at du gerne vil have ham og at han er din store kærlighed. Så at du kan få afklaret hvad hans følelser er for dig - og at han ved hvordan du har det.


54 kg lyder lige i underkanten når du er 175 cm, så få snakket med din læge om det. Det er ikke ualmindeligt at tabe appetitten når man som du er ulykkeligt forelsket.

Mange mennesker har haft store glæde og hjælp af at skrive og male og dyrke andre kunstneriske interesser i forbindelse med ulykkelig kærlighed. Faktisk er ulykkelig kærlighed hovedmotivet i en meget stor del af kunsten. Så brug dine evner til det.

Pøj, pøj med det og du skal være velkommen til at skrive igen.


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


Kommentar

Det, du skriver, kan jeg - voksen kvinde på 28 år med mand og børn - sagtens genkende, fra jeg havde din alder - også så jeg får helt ondt i maven af at tænke på det. Det er nemlig rigtigt, når du skriver, at sådanne følelser oplever de fleste piger på din alder. Men det gør det ikke spor lettere, tværtimod faktisk: Noget af det, jeg havde sværest ved at klare dengang, var, at andre ikke rigtigt tog mig alvorligt - at alle tilsyneladende tænkte, at hjertesorger hører den alder til, og at det skulle jeg nok komme over. Det gjorde jeg også, men det gjorde ondt, ondt, ondt, og det var så ensomt at være alene med det.

Jeg synes nu alligevel, du skal fortælle dine veninder om det. Og tud sammen med dem, når det er det, du trænger til. De ved garanteret, hvordan du har det, og hvis det er ordentlige veninder, kan de godt tåle at høre dig tale om ham tusind gange.

Det lyder som om, ham fyren enten er godt forvirret eller også, at han måske "bruger" dig. Se det fra hans side: Hvad gør du selv, når I har kælet og ligget i ske? Spørger du ham, om I skal ses igen snart? Fortæller du ham, at du er vild med ham? Hvis du vil vide, hvad han føler for dig, er du nødt til at spørge. Måske tror han, at det er dig, der bruger ham!

Som tingene ser ud nu, vil det være en dum idé at lade ham være den første, du er i seng med. Når du tager sex så alvorligt, som du gør, og gerne vil have, den første gang skal være helt rigtig, er det ikke nu, det skal ske. Det tror jeg ikke, du vil have det godt med bagefter. For hvad så, hvis han bare "hopper ud af kanen" og I ikke får talt sammen, før du ser ham med en ny kæreste en uge senere?

Husk, at du SKAL sige nej, hvis han prøver at få dig med til noget seksuelt, som du ikke vil. Lige meget, hvor langt, du går, må du til enhver tid sige fra. Tag dig selv alvorligt - ellers kan andre ikke forventes at gøre det.
Det er svært at sige, om du har anoreksitendenser, men gå til sundhedsplejersken, en lærer eller din læge og tal med vedkommende om det. Fortæl præcist, hvad situationen er. Det er vigtigt, at du ikke ryger ud i noget, du ikke kan kontrollere.

Men se også at få spurgt ham fyren, hvad han egentlig vil - og fortæl ham dog, at du er så forelsket i ham. Ellers bliver du aldrig klogere på ham - og han ikke på dig.

NN


Psyke & Sex

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI


Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: kæreste, sex, pige, dreng, forelskelse, forelsket, kærligheden, kærlighed, forelske, elsker, elskede
Senest opdateret 14. februar 2021