Jaloux på kærestens fortid


Spørgsmål ???

Jeg kæmper i øjeblikket hårdt med et problem jeg håber I kan være med til at lede mig ud af. Jeg er simpelthen gået hen og blevet nærmest sygeligt jaloux på min nuværende kærestes fortid.

Det hele startede for ca. 4 måneder siden hvor vi, efter længere tids venskab, indledte et forhold til hinanden. Hun er 24 og jeg er 26.

I starten var alt perfekt. Hun er uden sammenligning det mest fantastiske jeg har været med til og jeg fik næsten med det samme "eneste-ene" følelsen omkring hende. Vi passer utroligt godt sammen på alle områder og har det på alle måder, også seksuelt, fantastisk.

For godt 1 måned siden ændrede ovenstående solstrålehistorie sig dog en del. Vi havde en samtale omkring hvad vi hver især havde bedrevet i vores fortid kærestemæssigt og på det punkt er vi noget anderledes.

Jeg har haft nogle temmeligt langvarige forhold (2-3 år) med et fåtal af píger. Jeg startede allerede før gymnasiet med at have fast kæreste i ca. 1 1/2 år, i gymnasiet mødte jeg så en ny og det holdt faktisk samtlige 3 år, mødte derefter en anden som jeg var sammen med i 3 omgange af hhv. 2 1/2, 1/2 og 1 1/2 års varighed. Jeg nåede at bo sammen med de to sidste, den sidste endda i flere omgange. For ca. 2 år siden endte det sidste forhold endeligt og siden da har der været en enkelt kæreste af et par måneders varighed og ellers et enkelt "one-night stand" og et par småfliterier.

Min kæreste har haft mange, korte forhold gennem de sidste 10 år. Hun har haft ca. 12 kærester, langt de fleste har varet 1-4 måneder, mens der er et par enkelte på ca. 1 års varighed.

Det der nu er så forfærdeligt er, at jeg er gået hen og blevet nærmest sygeligt jaloux på de, i forhold til mig, mange ekskærester. Jeg har så svært ved at acceptere at hun har mødt og været i seng med det antal hun har (ca. 15) når jeg nu kun har "nået" ca. 5. Det er en komplet irrationel fornemmelse af at "hun da ikke kan være min eneste ene med den fortid" og det er godt på vej til at æde både mig og os op.

Det tåbelige i hele situationen er at jeg elsker hende over alt på jorden. Der er intet jeg hellere vil end dele resten af mit liv med hende, men de forbandede tanker og vrangforestillinger stiller sig hele tiden i vejen for at vi kan være som vi var i starten. Jeg prøver med nærmest matematisk logik at overbevise mig selv om at det kan være fuldstændig hamrende ligegyldigt og at jeg med 9 år med fast kæreste da ikke har noget at skulle lade hende høre, men alligevel er det som om følelsen ikke vil aftage.

For at gøre ondt værre er vi påbegyndt en sammenflytning. Det startede allerede inden det her begyndte og vi er nu tæt på faktisk at bo sammen. Jeg har bare så svært ved at være glad over situationen, jeg går hele tiden og spekulerer på om jeg skal forlade hende, om jeg skal lede videre indtil jeg finder en med en anden fortid, om det kan holde, om tankerne forsvinder og alle mulige andre former for nærmest benægtelse af, at jeg jo faktisk stadig synes hun er dejlig, sød, kærlig, hengiven og alle de andre ting jeg altid har håbet jeg ville møde hos en pige. Det gør det ikke bedre at hun er komplet lykkelig over hele flytningen. Hun har aldrig boet sammen med nogen og glæder sig som et lille barn til endelig at flytte sammen med den hun har ventet på.

Jeg aner ikke længere mine levende råd. Vi har talt om det nogle gange. Min kæreste er sød og forstående og siger at det da heller ikke var hendes plan at møde så mange, men hun har ledt og ledt efter den rigtige der kunne give hende den kærlighed og tryghed hun har drømt om og nu har hun jo fundet mig. Det er jo en fantastisk kompliment, men jeg har svært ved at glæde mig over den fordi jeg istedet fokuserer på "lede" processen.

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. På den ene side er det utroligt smertefuldt som det er lige nu, men jeg ved også at kærligheden ikke kommer let og at det er mere end tvivlsomt jeg ville blive lykkeligere af at være alene. Samtidig er det jo også fuldkommen tåbeligt i sig selv, min kæreste har så absolut ingen som helst grund givet mig til at være jaloux, tvært imod. Der er intet som helst i vejen med den hun er, men jeg kan bare ikke finde en måde at komme overens med hendes fortid. Det er hamrende uretfærdigt, det ved jeg, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal stoppe de tanker og følelser jeg har. Jeg har sådan brug for at få et råd, bekræftet at det er mig der er vanvittig, at der intet unormalt er i vores situation, et eller andet der kan bryde den nedadgående spiral jeg er havnet i. Ellers ender det med at vi skilles og begge skal slæbe rundt på ulykkelig kærlighed det næste lange stykke tid, bare fordi jeg er et fjols der ikke kan finde ud af at elske og nyde livet men istedet bruger en masse kræfter og tid på at ødelægge noget så dyrebart og ægte som det vi har mellem os.

Chris M


Svar

Hej Chris M

Hvis du kigger i de andre indlæg her i PSYKE & SEX under Jalousi & skinsyge vil du kunne se hvilken forskel der er på de to begreber. Jeg fornemmer at det for dig handler om skinssyge.

Fremfor at undgå din jalousi / skinssyge - så prøv at undersøge den - hvad handler den i grunden om: 1) er det en konkurrence med din kæreste om hvem der har kendt flest partnere ? - 2) er det en konkurrence med de mænd din kæreste har kendt ? Eller er det noget helt tredje?

Prøv om du kan gøre mere rede for det. Og hav lidt tålmodighed med dig selv - de fleste mennesker kender til jalousi og skinssyge.

Du kan iøvrigt læse et sammendrag af Dean C. Delis og Cassandra Phillips: "Kærlighedens paradoks", Schønberg, 1992 på Ebbes hjemmeside om Magtspil og polarisering.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Hej Chris,

Uha ... jeg har lyst til at sige en masse ord til dig.

Jeg har selv prøvet at være sygelig jaloux, jeg er kommet ud af helvedet og har måske nogle råd, du kan bruge ...

For det første skal du acceptere din jalousi. Du føler, som du føler - der er nogle årsager. Jo mere du prøver at styre dine følelser, jo mere får de kontrol over dig. Du har mødt en pige, du er rigtig, rigtig, rigtig glad for. Med det åbner du også for din sårbarhed, din angst for at miste, din angst for ikke at være god nok. Har du mon oplevet mange svigt i dit liv?

Du synes hun er en masse værd - føler du også du er en masse værd?

Prøv at hils dine grimme følelser velkomne - og opfat det som et tegn på at du har en masse at miste.

I sin tid fik jeg en aftale med min kæreste om, at jeg hver gang jeg var jaloux, skulle sige det til ham. Så fortalte han, hvor meget han elskede mig, at det var mig, han ville være sammen med. Og bare jeg var den mindste smule jaloux skulle jeg sige det. Og for hver gang fik jeg mindre og mindre brug for at sige det. Jeg følte det var okay at være jaloux - og det var dét der skulle til.

Jalousi synes jeg er bekræftende, sygelig jalousi er dræbende for kærligheden.

Som jeg ser det, har du et rigt følelsesliv, hvor du har elsket flere kvinder, har prøvet noget af, har fået erfaringer - du er længere end din kæreste, der ikke har fundet kærligheden før hun fandt dig.

Jeg tør vædde med, at hun synes dine kærlighedsforhold har været mere værd end hendes mange seksuelle erfaringer. Der er jo ikke dér man får erfaringer og dybde - det er i de langvarige forhold.

Har du nogle venner du kan tale med det om. Tal med dem, tal tal tal tal - til en masse. Men prøv at begræns det over for hende - så hun ikke føler sig kritiseret, så hun ikke mister respekten for dig.

Jeg ved ikke om det vil hjælpe dig - men jeg har haft megen glæde af 'Kærlighedens Paradox' - om underhund og overhund i parforhold. Den sætter balancen i forholdet i fokus - noget der er meget meget vigtig, synes jeg.

En venlig og op-med-hovedet-hilsen fra Frk. Larsen

Det er dem du skal koncentrere dig om.

Hej Chris, læste lige dit brev igen. Hmm ... 'Hun kan da ikke være den eneste ene med den fortid' - siger du. Det er en irrationel følelse, skriver du. Prøv at tænke lidt over det - gør det hende mindre værd? For mig at se bør du takke Gud - eller hvad pokker der nu er - for at du har fundet en kvinde, der ikke fornægter seksualiteten i sig selv. Hun har i sin søgen efter mister Right lært dem at kende - også seksuelt - og har så de fundet ud af at de ikke var rigtige for hinanden.

For mig at se har I lært hinanden at kende på den optimale måde. I har kendt hinanden rigtig godt før I har haft sex. Det er en god måde, synes jeg.

Nå - håber det hjælper dig lidt
Frk. Larsen


KOMMENTAR

Hej Frk. Larsen

Tusind tak for dine meget fine indlæg. Det er utrolig rart at blive bekræftiget i at man ikke er fuldstændig vanvittig fordi man altså har nogle følelser der ikke sådan lige lader sig styre.

Du har formentlig ret i, at det meste kommer af angsten for at miste ligesom du har ret i at jeg nok tidligt i livet har oplevet en hel del svigt af en, dengang, voldsom karakter. Det er den vanlige historie med skilsmisse, omsorgssvigt osv.

Jeg har efterhånden selv været i stand til at kæde begivenhederne sammen forstået på den måde at jeg jo udemærket er klar over at det er noget indeni mig den er gal med og ikke i min kæreste. Det er bare utrolig svært at kontrollere og styre sine følelser i den rigtige retning når man hele tiden har jalousien siddende på skuldren. Jeg tror dit råd om at hilse de negative følelser velkomne og erkende de er der istedet for at fornægte dem er noget jeg vil prøve meget hårdt på.

Og endelig, ja, hun er sgu en helt fantastisk tøs og det vil jeg synes uanset hvad der sker. Og det er da et godt sted at starte

Igen, tusind tak for dine kloge ord.

Chris


Spørgsmål ???

Problemet har jo netop været, som du selv er inde på, at jeg ikke aner hvor det kommer fra. Jeg er fuldstændig med på at det er mig der har problemet og ikke andre. Ergo må problemet også løses i mig og ikke i min kæreste.

Jeg kan fortælle, at vi i den forgangne weekend dedikerede hele lørdagen til at tale sammen om alt muligt i forhold til vores parforhold. Vi fik løst op for en hel myriade af ting imellem os som ingen af faktisk var klar over eksisterede og fik samtidig bekræftet hinanden i, at vi faktisk vil hinanden for altid. Af en eller anden grund løste det også alvorligt op for jalousien, så sandheden er jo nok at den kommer fra mit behov for ikke at blive svigtet.

Samtalen manede også en masse "onde ånder" i jorden. Jeg har nok en tendens til lavt selvværd og har derfor gået og fantaseret om hvor fantastisk det dog måtte være sammen med de andre mænd, men sandheden er jo netop at det i følge min kæreste aldrig har været som med mig (hvilket vel er grunden til hun aldrig har været sammen med nogen længere end 1-4 mdr). Det viser sig at jeg faktisk på alle områder, inkl. seksuelt, har været en komplet grænseoverskridende oplevelse for hende og det var nok egentlig lidt det jeg havde brug for at høre da jeg har det sådan med hende.

Jeg ved det lyder lidt rodet (det er svært at samle en 8 timers samtale på 50 linier ), men resultatet af det hele er sådan set bare at det nu er helt indlysende for mig at der ikke er nogen måde at sammenligne hverken det ene eller det andet. Antallet af partnere er komplet uinteressant, det er dybden af dem der tæller og gør man det op sådan er vi 100% ligeværdige. Det betyder meget for mig.

Jeg siger ikke at alverdens problemer med et slag er løst, men det er i hvert fald rart at vi har fået etableret en kommunikationskanal der virker. Så skal problemet nok med tiden blive mindre og på et tidspunkt helt forsvinde. Det var egentlig det jeg søgte, en måde at komme igang med at løse tingene istedet for bare at se dem vokse.

Tusind tak for al den hjælp det her har givet.

Chris.


Hej igen.

Du bad mig om at undersøge lidt nærmere hvad det egentlig drejer sig om. Det har jeg tænkt en smule over og er muligvis kommet frem til i hvert fald en mulig forklaring.

Jeg tror simpelthen jeg inde i mit hovede har fået skabt et billede af hvordan den kvinde jeg gerne vil dele mit liv med skal være. Det billede har principielt eksisteret siden mine allerførste erfaringer udi det kærlighedsmæssige og dermed også seksuelle. Billedet har indeholdt en hel del elementer omkring præcis hvordan personen skulle være, men åbenbart også omkring hvad hun "måtte" have gjort og ikke have gjort.

Som min historie måske viser har jeg været meget heldig med at møde og forelske mig i piger hvor det faktisk også viste sig at der var noget at bygge på. Det betyder vel naturligt at mit samlede antal seksuelle partnere er rimeligt begrænset idet jeg har fået alle behov på den front opfyldt med mine faste kærester. Jeg har simpelthen aldrig haft behov for flere.

Det anderledes ved min kæreste er jo at hun ikke har kunnet finde nogen der kunne holde ret længe. Der har været alle mulige grunde til at det er tilfældet, men den primære (iflg. hende selv) er at hun var klar til det seriøse forhold meget tidligt i hendes liv og det var der mange af hendes fyre der ikke var. Derfor varede det ofte ikke mere end 1-2 måneder og i sjældne tilfælde 1/2 års tid. Samtidig har min kæreste i mange tilfælde oplevet at når hun først var gået i seng med fyrene én gang, så ville de ikke mere fordi de syntes hun begyndte at forlange for meget. Det har altså været en lang serie af fejlslagne forsøg på at finde "Mr. Perfect".

Mit problem, tror jeg, bunder i, at jeg jo som hende også gerne vil have det meget romantiske og måske meget rosenrøde forhold. Det har jeg vanskeligt ved at kombinere med 10-15 tidligere partnere hos min kæreste. Det er klart at jeg jo ingenlunde forventer at kunne finde en jomfru, men synes måske bare at et lidt lavere antal havde været mere "passende" i forhold til min drøm. Jeg havde nok ikke rigtig overvejet at kærligheden er ret ligeglad med hvad jeg finder "passende", men mere går sine egne veje og kun beskæftiger sig med hvad jeg synes om personen lige nu.

Samtidig med ovenstående er der også et rent "hulemands" princip der træder igennem. Jeg har været vant til at have en meget eksperimenterende og legende seksualitet forstået på den måde at der ikke er ret meget jeg ikke har prøvet seksuelt. Det har jeg kunnet netop fordi mine forhold har varet så længe og dermed været meget tillidsfulde, også seksuelt. Jeg har nok været for hurtig til at overføre min egen seksualitet til min kæreste, forstået på den måde at jeg nok forestillede mig at hun havde dyrket vildt og eksperimenterende sex med alle hendes fyre. Dette havde jeg svært ved at klare da det ikke rigtig overlod noget til mig at vise hende og lære sammen med hende, hvilket igen gjorde min seksualitet lidt "kedelig".

Efter nu at have talt indgående med hende viser det sig (selvfølgelig kan man næsten sige) at når nu 9-10 af fyrene seksuelt har bestået af 1-3 gange mellem lagnerne, så er det ret begrænset hvad hun har nået at opleve seksuelt. Det viser sig faktisk at jeg intet har at være misundelig/skinsyg/jaloux over og faktisk ville jeg nok have kedet mig hvis det var mig der havde haft den form for sexliv ! Det har gjort at jeg nu igen føler at jeg har noget at vise hende og opleve sammen med hende. Noget jeg finder helt nødvendigt i forhold til at have et godt sexliv. Faktisk viser det sig at antallet taget i betragtning er hun MEGET uerfaren (aldrig haft sex uden for et soveværelse, aldrig prøvet at få den bagfra, aldrig redet, aldrig blevet slikket eller slikket andre osv.) og det er lige pludseligt helt utroligt hvor mange ting jeg kan lære hende.

Alt i alt tror jeg egentlig bare at jeg har været fanget i et eller andet ideal som stort set ingen havde kunnet leve op. Havde det ikke været det seksuelle havde det nok været noget andet jeg havde brokket mig over og var jeg ikke blevet tvunget til at tænke så meget over det som tilfældet er (fordi jeg uanset hvordan jeg vender og drejer det, elsker denne her pige) kunne jeg som end have endt med enten aldrig at have fundet nogen jeg ville være sammen med eller have fundet en som jeg havde tolereret istedet for at elske.

Giver det nogen mening overhovedet ?

Chris M.


Svar

Hej Chris

Der er ikke meget rod i dine svar og og de giver masser af mening - så om ikke andet så gem dem til dig selv til senere læsning.

Jeg kan rigtig godt lide din sætning: "Jeg havde nok ikke rigtig overvejet at kærligheden er ret ligeglad med hvad jeg finder "passende", men mere går sine egne veje og kun beskæftiger sig med hvad jeg synes om personen lige nu." - Ja livet leves lige NU - fortiden og fremtiden er tanker.

Det var en af grundene til at Maria Marcus og jeg lavede kurserne Sommer, sol og drømmen om kærlighed på Ærø fra 1988 til 2010.

Jeg kan forstå at du altså har været i konkurrence med de andre mænd - og du kan jo overveje om du måske på lidt længere sigt og for din egenskyld, skulle snuppe lidt individuel psykoterapi og få kigget lidt mere på den skjulte (?) lave selvfølelse, så den ikke senere driller dig i en anden form.

Inden du vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Og så ønsker jeg dig / jer held og lykke med kærligheden og seksualiteten sammen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.


Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


Læs mere om

Jalousi & Skinsyge (1)

Jalousi & Skinsyge (2)


Jalousi & Skinsyge (3)




Links

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI

Ebbe Scheel Krüger om jalousiens 3 styrkegrade

Karen Zimsen: Hører jalousi og kærlighed sammen? (Netdoktor)

Leksikon for det 21. århundrede om Jalousi

Jealousy in men and women not so different - (News in Science)

Asymmetrical people make jealous lovers (newscientist.com)




Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: jaloux, jalouxi, jaluosi, skinsyge, skinssyge, skindsyge, svartsjuk

Senest opdateret 18. februar 2021