Lysten forsvinder - Fantasi kontra virkelighed


Spørgsmål ???

Hej

Jeg er en kvinde på 30 år. Jeg kan sagtens blive liderlig, og tænder hurtigt og meget på ex. pornofilm. Jeg får nogle dejlige orgasmer når jeg leger med mig selv.

Jeg tænder når han kysser mig, og rører ved mig, mens vi stadig har tøj på, men når vi så har fået tøjet af og begynder på forspillet / samlejet forsvinder min lyst, selv om han ex. slikker mig, og gør alle de ting, der tænder mig vildt i mine fantasier og ex. pornofilm når jeg er alene. Jeg har gennemført utallige samlejer uden overhoved at have været liderlig. Jeg har nogle enkelte gange fået orgasme ved at blive slikket, men det tager lang tid og sætter virkelig mandens tunge på hårdt arbejde. Jeg har aldrig fået skede / g-punkt orgasme.

Det er meget frustrerende for mig, at jeg mister lysten, så snart vi når sengen .... hvad gør jeg..?

Anonym


Svar

Hej Anonym

Umiddelbart kan jeg jo ikke sige hvad der sker for dig så at du mister lysten når virkeligheden indtræffer. Men mit mest kvalificerede gæt er at det måske handler om kontrol, at du måske kunne være bange for at miste kontrollen i den virkelige sexsituation. Så mit spørgsmål til dig er om du har problemer omkring kontrol / ikke kontrol ?

Hvis det er noget om det, så prøv at undersøge hvad der sker for dig i de virkelige sex-situationer? Ikke sådan at du siger til dig selv: "Nu må jeg se at få lyst!" (Hvis du gør det) - men nysgerrigt undersøger HVAD sker der for mig, HVORNÅR og HVORDAN og med HVEM - men IKKE spørgsmålet "hvorfor". Undersøg strukturen frem for årsagen - så vil du måske finde årsagen. Altså at du går MED den modstand der er i dig - fremfor at gå MOD den.

Der er mange kvinder som ikke får skedeorgasme / g-punktsorgasme - formentligt udløses orgasmen fra samme organ - nemlig klitoris som faktisk er et ret stort organ - det kan du læse lidt mere om under Klitoris og evt. osse under Orgasme - Samleje.

Som 30 årig har du meget tilgode endnu

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKS

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: parforhold, lyst, ulyst, mangler, lust, lustigt, olustigt, olust, sexulyst, Seksuelle, hæmninger
Senest opdateret 21. februar 2021