Skabsmasochist (K)
Dette bliver langt, så er læseren advaret!
Jeg er kvinde, 30 år og lykkeligt gift, men jeg har meget svære problemer seksuelt. Min "seksuelle livshistorie" i kortere version: Seksuel debut som 14-årig. Reelt var der tale om en voldtægt, men af "date-raping"typen - jeg havde selv lagt op til fyren og troede bagefter, at det skete var min skyld. Det kan lyde utroligt, men blot en uge senere havde jeg sex med den næste fyr, denne gang efter eget ønske. Og sådan fortsatte jeg de følgende år - onenightstand på onenightstand, tilfældige fyre, som jeg indimellem direkte væmmedes ved, men score skulle jeg. Jeg klædte mig vulgært, er ekshibitionistisk anlagt og oplevede det nærmest som et positivt bevis på min "erfarne" status, at visse af mine skole- og siden gymnasiekammerater kaldte mig diverse grimme ting - luder m.v. I virkeligheden søgte jeg med lys og lygte efter en kæreste, som ville elske mig og tage sig af mig. Jeg havde oplevet mange voksensvigt i min barndom og drømte altid om at finde en faderfigur, som ville tage vare på mig og beskytte mig. Havde da også flere forhold til modne mænd, men dér gik noget galt, for jeg ville jo netop være lillepigen i "Fars" stærke arme og ikke et sexobjekt.
Som 17-årig mødte jeg min nuværende mand, som blot er et par år ældre end mig. Et engangsknald, som blev til flere og flere - og pludselig gik det op for mig, at jeg var "kommet til" at forelske mig i ham til trods for, at han slet ikke lignede den modne faderskikkelse, som jeg troede, jeg skulle "reddes af" til sidst. Jeg var og er meget glad for, at jeg fandt netop ham, da jeg tror, det ville have skadet mig at finde en partner at lege far-datter med på livstid. Min mand og jeg er jævnbyrdige, ligeværdige - og da jeg OGSÅ, udover min trang til at være lille og svag, er en stærk og selvstændig kvinde, indimellem en satans til kælling, ville jeg formentlig have følt mig yderst hæmmet i den type forhold, jeg havde forventet at ende i.
Imidlertid har det igennem det meste af min mands og mit forhold været et problem, at jeg har uendeligt svært ved at tage imod hans kærtegn. Jeg vil helst tages hårdt og brutalt, få flået trusserne af og få den ind over køkkenbordet. Han er derimod meget opsat på at kæle for mig, have lange forspil, og han insisterer nærmest på, at jeg skal have orgasme hver gang. Det får jeg imidlertid kun ved direkte og målrettet stimulation af clitoris, og meget, meget ofte kan jeg slet ikke tage imod sådanne kærtegn. Helt konkret må han gerne klemme mine bryster hårdt, men ikke kæle for selve brystvorten. Han må gerne stikke fingre, tunge m.v. ind i mig, men ikke berøre clitoris. Jeg stivner, når han gør det, og flår ofte hans hånd eller ansigt væk i panik. Og forsøger han så igen, eller problematiserer han det, bliver jeg rasende. Det sker dog, at det lykkes for os. Men det kræver så, at jeg koncentrerer mig 100 % om at slappe af, og indtil orgasmen er på vej, spænder jeg og forsøger at "have kontrol" over situationen. Det gør det meget krampagtigt. Ganske få gange er det lykkedes ham at "komme til", uden at jeg har haft dette behov for følelsen af kontrol. Det er sket, når jeg har været fuld, eller når jeg er vågnet langsomt op om natten ved hans kærtegn. Så har det været fantastisk og liderligt og dejligt at mærke ham kæle hele vejen igennem. Men det hører altså til sjældenhederne.
Oven i - eller bagved? - dette ligger så det faktum, at jeg tænder enormt på fantasier om masochisme. Jeg er syg af længsel efter at blive ydmyget, påført smerte, være ansvarsfri i en herskers varetægt. Jeg er ret sikker på, at det er en anden side af drømmene om store, stærke Far, idet en sådan akt jo også ville give mig en type omsorg, opmærksomhed - at være fri for ansvar, blive "skaltet og valtet" med af en anden efter forgodtbefindende. Jeg kan IKKE sætte min mand ind i herskerrollen. For det første frastøder det ham. For det andet er han jo lige netop min ligeværdige, han er min gode ven, min kærlige mand, faderen til mine 3 børn osv. Det kan ikke lade sig gøre, og jeg har forsøgt i årevis at fortrænge den masochistiske side af mig selv, men så fristes jeg alligevel af litteratur eller pornografiske fotos af s/m universet, og det får mig til at dirre af begær. Jeg har haft kontakt - pr mail - med et par herskere, men er altid sprunget fra i sidste øjeblik, før et aftalt møde. Jeg vil for det første ikke være utro, og for det andet er jeg bange for, hvad det vil gøre ved min psyke efter akten. Jeg er depressivt anlagt (er under medicinsk behandling) og har et meget svingende selvværd, og så voldsomme oplevelser som førnævnte ville uden tvivl kunne give mig svære skrammer på sjælen. Jeg tør ikke, og jeg skal ikke realisere disse drømme. Jeg VIL være i stand til at have et godt sexliv med min mand, hvor jeg kan tage imod den omsorg og kærlighed, som jeg altid har higet sådan efter, og som nu er lige for næsen af mig - men min krop protesterer.
Det er meget smerteligt for mig ikke at kunne give min dejlige mand lov til at elske mig kærligt, når jeg nu tilmed få gange har oplevet det som vidunderlig sex, når jeg har givet slip.
Kan man "omvende" en masochist? Det er ikke, fordi jeg fordømmer s/m, men jeg er blot overbevist om, at dén vej kan blive fatal.
L.S.
Hej L.S.
Tak for advarslen 
. Til gengæld bliver mit svar nok ikke så langt.
Det handler jo ret åbenbart om kontrol i en enten / eller problematik. Enten har du kontrollen og din mand får ikke lov til ret meget - eller osse vil du helt af med kontrollen og overlade den til en anden (i den udstrækning en masokist nu afgiver kontrollen.)
Nu ved jeg ikke hvilke bøger du har læst - men umiddelbart tænker jeg på, at du skulle læse Maria Marcus' 2 bøger om problematikken: Den frygtelige sandhed, en brugsbog om kvinder og masokisme (Tiderne skifter 1974) og Kys prinsen, en erfaringsbog (Tiderne skifter 1984), hvis du ikke har gjort i for vejen.
Jeg tror ikke at det er et spørgsmål om at "omvende" en masokist, men om at du får skelnet mellem det Maria kalder den autoritære masokisme og den seksuelle masokisme og finder ud af hvad der hører til hvad. At du finder ud af hvilke fordele du har ved din nuværende livsstrategi - altså objektivt og positivt tænker det igennem - så kan du bagefter finde ud af, hvad du vil ændre og hvordan og til hvad - men du bliver nødt til at "gå med modstanden (kontrollen)" til at starte med. Og det er nok nemmest i psykoterapi.
Inden du evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Hej Per.
Tak for dit svar. Jeg benytter mig uden blusel af dit tilbud om, at jeg kan skrive tilbage. Det er nemlig sådan, at jeg har læst en uendelig mængde af litteratur om emnet igennem de sidste fem-seks år - inklusive Marcus´ bøger. Ligeledes har jeg gået i terapi i årevis hos en psykolog. På det intellektuelle plan føler mig temmelig indforstået med mine mønstre og bevæggrunde - det skulle jeg nok have understreget i mit første indlæg. Problemet er, at jeg ikke kan få kroppen til at "makke ret". Egentlig føler jeg, den lever sit eget liv, og at jeg er i meget dårlig kontakt med den. Psykologen kan ikke tilbyde mig mere målrettet, sexologisk/kropslig vejledning, da han ikke er kvalificeret til dette. Og efter at have læst dit svar til mig er jeg kommet i tvivl om, hvad jeg kan forvente, hvis jeg evt. søger sexologisk hjælp. Jeg har behov for meget konkret vejledning i forhold til at udvikle bedre kontakt med min krop. Særligt at gøre den modtagelig for ømhed og kærtegn. Nu lyder det måske, som om jeg tænker rent dualistisk, men i praksis er det rent faktisk sådan, jeg oplever mig selv - som en krop og en psyke, der ikke forstår hinanden.
Jeg bor desuden på Silkeborgegnen og kan derfor ikke konsultere Maria Marcus. Men kan du give mig et bud på, om det er urealistisk at tro, jeg kan have gavn af sexologisk hjælp, så jeg kan gå yderligere i tænkeboksen?
Med venlig hilsen
L.S.
Hej L.S.
Ok - det viser jo så, at det langt fra altid er nok med samtale, men at der osse kan være brug for terapi der aktivt inddrager kroppen f.eks. kropterapi. Og det er klart at det har du brug for - et krop / hoved split er ikke ukendt - og er til at arbejde med.
Så mit forslag er, at du finder en veluddannet psykoterapeut der kan arbejde med kroppen og som desuden har en god viden om seksualitet og kan og tør arbejde med seksualitet, vedkommende behøver ikke nødvendigvis kalde sig sexolog.
Jeg bor i Hammel som er ca. 25 km fra Silkeborg og du kan læse mere om min praksis her. For en ordens skyld, så opfatter jeg selv min rolle som sexolog, som en psykoterapeut, der ved noget om seksualitet, tør og kan snakke om seksuelle problemer og kan arbejde med dem.
Hvis man har været ude for f.eks. overgreb som har udløst chok kan det være nødvendigt med choktraumeterapi - det kan du læse nærmere om her.
Jeg håber at det er lidt afklarende og du skal være velkommen til at skrive igen. Eller ringe.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
• PSYKE & SEX DEBAT
• PARTERAPI
Svirp - BDSM-debatten - debatforum
Sado.dk
SMil - forening for sadomasochister
Det sorte selskab
Passioner
|
• |
|
• |
|
|
|
• |
||||
|
• • • |
||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: masokist, masochist, masokisme, masochisme | |||
| • | Senest opdateret 21. februar 2021 | |||
