Hvordan starter man med sex?


Spørgsmål ???

Jeg vil gerne bare vide hvordan man i det hele taget kommer igang?? Tager initiativet til det? Kæresten og jeg har snakket meget om det og er begge klar til det.. Men det er svært at tage initiativet.. Please svar!!

Franz


Svar

Hej Franz

Ja nu ved jeg ikke hvor gamle I er, men I er næppe omkring de 50

Når man er usikker på hvordan man skal gribe det seksuelle an, som I er - synes jeg det er en god ide at starte med at kæle for hinanden - det man i "gamle" dage kaldte petting. Altså at I med hånden eller med munden tilfredsstiller hinanden. Og når I så har kendskab nok til hinandens kroppe og reaktioner og lyster, så går I over til egentligt samleje.

Man kunne kalde det en slags "forlovelse" og det er faktisk en fornuftig måde at lære hinanden at kende på. Jeg tror personligt at alt for mange unge hopper for hurtigt i kassen med hinanden - ikke noget moralsk - men noget praktisk. Lær jeres kroppe grundigt at kende - så bliver det måske endnu sjovere

Og når I så er kommet igang - så husk beskyttelse - dels mod graviditet og dels mod kønssygdomme. Læs her om Prævention og Sikker Sex.

Hvis ingen rigtigt tør tage initiativet, så må du vise dig som en mand og starte - men ellers plejer lysten nu nok at drive værket.

Held og lykke med det - og skriv igen, hvis I har brug for det.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX

Animation af Camilla Eriksson



Spørgsmål ???

For kort tid siden var min kæreste og jeg i seng med hinanden for første gang-det var første gang for os begge to.

Spg 1:
Hun oplevede smerter når jeg var trængt omkring 10 cm ind i hende. Er der normalt? Kan man trænge ind det forkerte sted? (hun synes ikke det mærkede rigtigt... ved ikke hvad hun havde forventet...)

Spg 2:
Min kæreste virker ikke så glad for at snakke om hvordan det var for hende. Nogen forslag til hvordan man får hende sporet ind på emnet/giver hende lyst til at snakke om det?

Q


Svar

Hej Q

De første samleger kan godt være lidt smertefulde indtil man finder melodien sammen.

Hvis man(d) er meget uerfaren kan man(d) godt komme til at trænge ind i endetarmen i stedet for i skeden og det vil gøre ondt, hvis man er uforberedt på det.

Hvis du er tålmodig og forstående er det mulig hun kan blive mere åben for den nødvendige fælles snak om hvordan man (m/k) synes om seksualiteten sammen.

Find nogen gode seksualoplysende bøger på biblioteket. I kan f.eks. låne Anna Louise Stevnhøjs bog: Før den første gang, Bogen til unge om kys, kæleri, krop, sex og følelser har fået gode anmeldelser.



Anna Louise Stevnhøj har osse skrevet EFTER den første gang

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKS

PSYKE & SEX DEBAT


Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord:
Senest opdateret 22. februar 2021