Orgasme mangler (K 1)


Spørgsmål ???

Jeg er en pige på 24 år som har problemer med mit sexliv. Problemet er at jeg ikke har kunnet få orgasme de sidste ca. 6 år - hverken sammen med en kæreste eller alene. Jeg føler at det er meget frustrerende, og det kan ikke undgå at påvirke mit humør på en dårlig måde. Før den tid kunne jeg få orgasme enten ved at jeg eller min kæreste ornanerede men ikke ved samleje. Derfor er jeg ret overbevist om at der ikke er noget fysisk galt med mig, men at det er en eller anden form for psykisk blokering. Jeg har prøvet at tale med mine læger om det, men de har begge slået det hen med at jeg bare skulle slappe af og så gik det hele af sig selv. Men når jeg har haft en kæreste som jeg følte mig tryg ved og slappede af - fik jeg alligevel ikke orgasme. Sommetider er det tæt på, men det er som om det slutter meget brat lige inden orgasmen normalt ville komme.

Nu er det ikke sådan at jeg mener at jeg absolut SKAL have orgasme hver jeg gang, men en gang imellem ville nu være rart.

Jeg har tænkt på at opsøge en sexolog eller en psykolog med problemet, da mine læger ikke gider hjælpe. Jeg bor i Nordjylland - kan du anbefale nogen her? og hvad koster det ca.?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.


Svar

Det er jo frustrerende og jeg kan godt forstå at det påvirker dit humør. Og jeg kan godt forstå hvis du kan blive irriteret over at lægerne ikke tager dig alvorligt. Når du selv er inde på at det ikke blot er et spørgsmål om at slappe af, men måske kunne være et psykologisk problem, så kunne mit spørgsmål til dig være: Skete der noget specielt der for 6 år siden? Sluttede det forhold hvor du fungerede godt? Eller andre væsentlige ændringer i din livssituation?

Mange kvinder kan ikke få orgasme ved samleje blot ved pikkens / penis bevægelser i kussen, og de har brug for en hjælpende finger, tunge eller / (og) evt. et massageapperat, håndbruser osv.

Jeg kan forstå, at du ikke har noget større projekt omkring det at SKULLE få orgasme - selv om det måske efterhånden er et pres for dig ikke at få det.

Jeg vil foreslå dig at få fat i J. R. Heiman & J. Lopiccolo: Nyd din seksualitet, En brugsbog for kvinder om lyst, orgasme og parforhold, Hans Reitzels Forlag. Måske kan den give dig noget hjælp. Bogen kan så vidt jeg ved ikke længere købes, så du må skaffe den fra et bibliotek. Det er en lidt tung og noget amerikanske sag - men den har mange gode overvejelser.

Jeg har osse klienter fra Nordjylland. Mine tider til individuel terapi er normalt mandag til torsdag kl. 9.00-10.40 / 11.00-12.40 / 14.00-15.40, desuden mandag, tirsdag og torsdag kl. 18.00-19.40 samt fredag kl. 9.00-10.40. Weekender og helligdage kan aftales.

Hvis du kontakter en psykoterapeut, sexolog eller psykolog så læs her først.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


Spørgsmål ???

Mange tak for dit svar. Jeg vil tage ind og låne den bog du foreslår i morgen. Jeg har dog allerede læst et par bøger de sidste år om emnet. Der skete ikke noget i mit forhold for 6 år siden - andet end at jeg ikke længere fik orgasme og dermed mistede lysten til sex. Der gik faktisk flere måneder hvor vi ikke havde sex og det gjorde min kæreste ked af det, fordi han var bange for at jeg ikke elskede ham længere. Det eneste jeg kan komme i tanke om, at der skete omkring det tidspunkt var at min veninde lige pludselig ikke havde lyst til at snakke med mig mere. Derfor følte jeg mig meget ensom i skolen, fordi jeg ikke længere havde nogen fast veninde. Jeg var faktisk så ked af det at jeg overvejede at tage det sidste år af min studentereksamen et andet sted. Hvis ikke jeg havde haft min kæreste på det tidspunkt ville jeg have følt mig helt alene i verden.

Jeg har ingen kæreste lige nu. Jeg vil meget gerne at jeg i det mindste kan få orgasme "på egen hånd" inden jeg begynder på et forhold. Problemet påvirker som sagt mit humør, og der er jo ikke nogen der i længden kan holde ud at være sammen med én, der så tit er ked af det og sur, som mig.


Svar

Det lyder som et voldsomt tab for dig - at din veninde ikke længere ville snakke med dig, næsten et eksistentielt svigt - og netop sådanne stressituationer kan ændre meget på vores lyst - måske fordi "energien" (hvad det så end er for noget) ligger bundet i tabet. Det var sikkert et vigtigt tillidsbrud. Så det var i hvert fald værd at få den situation bearbejdet og se om det skulle hjælpe.

Måske er din ked-af-det-hed og surhed underliggende rettet mod din veninde og hendes svigt, der betød at du mistede lysten (til at være i samme skole)?? Tingene og følelserne hænger nogen gange lidt snurrigt sammen.

Du kunne osse overveje om du har prøvet hele repertoiret af "gør-det-selv"-muligheder - massageapperat, dildo, håndbruser, creme osv. eller om der er noget du har til gode at få prøvet af der.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


Se osse:

Orgasme mangler (K)(2)

Orgasme mangler - Traumer

Orgasme - Samleje (K)(1)

Orgasme - Samleje (K)(2)







PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI

NetDoktor om Onaniøvelser




Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: masturbation, selvhjælp, masterbation, onani, onanere
Senest opdateret 23. februar 2021