Penis - pikken passer ikke i størrelsen


Spørgsmål ???

Hej!

Jeg har før skrevet til dig.......og fik svar sendt hjem pr. email, - tak for det

Hvad gør man når en mand har en lille tissemand og man ikke "passer sammen", men gerne vil mærke hinanden????

Jeg træner min bækkenbund jævnligt (jeg har født for 11 år siden), men det er som jeg ikke har noget "mellemkød"...kan det være årsagen?

Han skal altså ikke opereres større...kan man operere piger dernede og i så fald hvordan og hvor osv. ?

håber du svarer til mig anonymt hvis du sætter det i tak!!!!!

Hilsen Lone


Svar

Hej Lone

Ja nogen gange så passer størrelserne ikke altid sammen - lige som med handsker, de kan både være for store og for små - og nogen gange skal man vænne sig til at gå med dem - og engang i mellem er man heldig og det passer fint med det samme.

Det er ikke nogen fidus at få opereret tissemanden større - ofte snarere tværtimod fordi den kan blive slemt molestreret af en sådan operation. Så det er godt I ikke vil vælge den løsning.

Nogen gange er det lige så meget gørelsen som størrelsen det handler om. Og noget kan man gøre - først og fremmest finde en samlejestilling hvor du bedre kan mærke ham - i reglen er det nemmest bagfra. En anden mulighed er f.eks. at købe en penisring, som kan hjælpe ham med at svulme lidt mere op.

Endelig er det godt hvis du styrker dine ringmuskler i bækkenet med knibeøvelser - måske kan du have glæde af at læse Helle Gotveds lille bog Muskler og orgasme, Munksgård - du kan sikkert få fat i den på biblioteket.

Hvis du har sprængt nogen muskler i skeden i forbindelse med fødslen kan det ordnes plastikkirurgisk, men om det kan gøres på det offentliges regning eller om du selv skal betale ved jeg faktisk ikke, det må du spørge din læge om. Du kan altid spørge din læge om forholdene i din skede er i orden.

Og inden du gør det kan du jo prøve at føre en finger ind i skeden og knibe om den - hvis du kan mærke med fingeren at du kniber skulle der ikke være nogen problemer.

Endelig er der jo forskelligt sexlegetøj der bruges til "at gøre ham større" og til at træne din bækkenbundsmuskulatur - det kan du f.eks. finde hos lust.dk

Jeg skal nok respektere dit ønske om anonymitet.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: pik, pikken,
Senest opdateret 4. februar 2009