Er ordet pervers afskaffet?
Er ordet pervers afskaffet. Jeg tænker på at i disse meget liberale tider er der større og større tolerance så at man i medierne og dagligdagen føler at seksuelle afvigelser blot kaldes variationer for at netop skabe større tolerancer. Men er diagnosen ikke stadigvæk en Perversion. Og er det godt for unge mennesker og familielivet og samfundet. Hvorfor opstår Perversioner ? Tidlige følelsesmæssige forankringer som følge af isolation fra Moderen. Hvad med vores Vuggestue samfund ? Skaber det ikke mange flere seksuelle afvigelser som følge at børn dramtisk holdes adskilt fra Moderen allerede efter få måneder. Hvis man kontakter en psykolog med seksuelle problemer, så siger vedkommende at man skal nyde og leve med det. Er det ikke bare fordi det er politisk korrekt ?
Jan H
Hej Jan
Du stiller flere spørgsmål og jeg vil prøve at besvare dem i rækkefølge.
Ordet pervers er ikke afskaffet men er nok ved at dreje tilbage til sin oprindelige betydning som da Freud begyndte at bruge det, og hvor det blot betød noget der var drejet en anden vej end den der har med forplantningen at gøre. Dengang var der ikke tale om moralsk fordømmelse eller sygeliggørelse jvnf. dit ordvalg "diagnose". Den moralske anvendelse af ordet pervers er først kommet til senere hen - lige som sygeliggørelsen af de seksuelle former som ikke lige var dem "overlægen" dyrkede. Som bekendt er promiskuitet hvis der er en der gør det med Én mere end mig!
Der har gennem tiderne været mange gisninger om hvorfor seksualiteten kan dreje i så mange forskellige retninger og det senest jeg har set om det spørgsmål er en anmeldelse af Bruce Bagemihl: Biological Exuberance. Animal Homosexuality and Natural Diversity Profil Books, London 1999. (768 sider). Oversat til dansk: Biologisk overflod. Dyrisk homoseksualitet og naturlig forskellighed. Bruce Bagemihl opregner alle videnskabeligt dokumenterede former for sexliv blandt utæmmende dyr, som afviger (perversioner) fra simpel parring mellem han og hun - og han opregner at hos 450 arter verden over er der iagttaget homoseksuel adfærd (blot for at tage den variation). Seksuel adfærd der adskiller sig fra simpel parring er altså en naturligt forekommende adfærd. Bogen er anmeldt i Weekendavisen af Viveca Liventhal (7.-13. april 2000).
Og dermed er der næppe heller hold i din antagelse om at seksuelle forskelligheder har at gøre med hverken vuggestuer eller tidlig adskillelse fra moren - det er muligt det kan skabe problemer for mennesker, men næppe seksuel forskellighed.
Som jeg læser dit spørgsmål er det vel osse mere et moralsk anliggende du har end end et psykologisk.
Personligt plejer jeg at sige at mennesker er multiseksuelle - sådan for at være på den sikre side. 
(Freud kaldte det polymorf perversitet - seksualitet der kan rettes mod alt og alle.)
Hvis man har seksuelle problemer med seksuelle lyster der ikke lige følger tidens trend - så tror jeg ikke det bedste råd er at sige at så må man bare leve med det og nyde det. Hvis det var så enkelt havde man næppe opsøgt en psykolog. Nogle seksuelle lyster er f.eks. strafbare og så er det selvfølgelig noget usmart bare at udleve det og nyde det - andre lyster er måske svære at have med at gøre pga. fortidens og nutidens fordømmelser og det må man så lære at forholde sig - inden man så evt. kan leve med det og evt. nyde det. Og det er faktisk ikke altid så enkelt.
"Politisk korrekt" er sådan en politisk korrekthed som er svær at tage stilling til med mindre man ser partibogen. Sådan en har jeg ikke og jeg interesserer mig nu heller ikke for politisk korrekthed - men det er nu osse mest politisk korrekt der hvor jeg færdes. 
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Er det ikke bare repressiv tolerance ?
Du omtaler homoseksualitet og vurdere det som almindeligt forekommende osse hos dyr. Det er jo blot det samme som er almindeligt i tidånden.
Men i Finn Abrahamovitz's bog: "Sårene i Sindet" omtaler han en undersøgelse lavet af Bieber om homoseksuelle personer og blandt mændene som var homoseksuelle var der en klar tendens:
Moderen krævede at være centrum i sønnens liv: 61 - 36
Moderen var forførende: 57 - 34
Tilbragte meget tid med sønnen: 65 - 27
Prøvede at få sønnen som sin allierede mod faderen: 62- 40
Var mere intim overfor sønnen end over for hans søskenede 56- 29
Opfordrede til maskulin opførsel : 17 - 47
Blandede sig i sønnens heteroseksuelle aktiviteter i puberteten: 58-35
Og om faderen hedder det, at sønnen var hans yndling: 7 - 28
Faderen tilbragte kun lidt tid med sønnen 87 - 60
Sønnen hadede og frygtede faderen 57 - 31
Sønnen beundrede sin far 16- 47
Abrahamovitz mener at tendensen er klar. Noget kunne tyde på at det ikke bare er noget der er tilfældigt. Måske kunne man undgå det. Er der ikke mange der har problemer med det uanset hvor tolerancen er eller om det kaldes en sygdom. Hvis de samtidig er til kvinder. Kan man så være rimelig monogam?
Jeg mener der er mange gidsler blandt unge drenge der ikke får den hjælp af Jer Psykologer fordi I vil så gerne være tolerere alt og at I er så politisk korrekte og relativistiske af hensyn til Jeres relationer inden for humanioraen.
Jan H
Hej Jan H
Jeg fremfører blot det synspunkt at det er almindeligt forekommende hos mange arter i naturen og osse hos mennesker at seksualitet udfoldes på mange måder. Tidsånden er vel osse udtryk for den til enhver tid rådende viden.
Jeg har ikke læst Finn Abrahamovitz's bog: "Sårene i Sindet", og jeg kender ikke Biebers undersøgelse om homoseksuelle personer. Men som du refererer de forskellige udsagn / undersøgelsesfelter udsiger de ikke noget om hvad der bevirker homoseksualitet - men blot at man forholder sig anderledes over for børn med homoseksuelle anlæg (biologiske eller psykologiske) end over for andre børn og at børn med disse anlæg forholder sig anderledes over for deres forældre.
Livet er nu engang fuld af problemer (hvis man vil) og naturligvis giver det problemer, hvis man er til både mænd og kvinder og samtidig gerne vil være monogam (men det vil de færreste jo - jvnf. udbredelsen af kønssygdomme.)
Personligt betragter jeg ikke homoseksualitet som hverken en ulykke, en sygdom eller umoralsk adfærd. Jeg mener det kommer an på livskvalitet for den enkelte hvad enten man er hetero-, homo- eller multiseksuel. Men andre har jo en anden moralsk vurdering.
Du kalder det "repressiv tolerance" - hvilket jo antyder at du mener der er noget galt med homoseksualitet? Jeg mener ikke at det modsatte nemlig "opbyggende intolerance" er særlig gavnligt - det viser tidligere tiders erfaringer jo ret klart.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Irving Bieber et al.: Homosexuality: A Psychoanalytic Study
