Polyamori / polyamory


Spørgsmål ???

Kære...,

Jeg har altid været meget åben for ideer omkring sex som ligger udenfor normen. Jeg er i de senere år og især i løbet af i år er blevet konfronteret med nogle meget konkrete, stærke følelser, som jeg så denne her gang har prøvet at forholde mig anderledes til end jeg har gjort indtil videre. Jeg er nået til den konklusion at mennesket ikke er monogamt og ofte heller ikke heteroseksuelt, og at kønsidentitet er en meget kompleks størrelse. Mine ideer har været meget længe undervejs, og der er opstået en konkret situation i mit liv der bevirker at jeg nu er både åben for og villig til at indgå anderledes forhold, med flere mennesker på en gang, sådan lidt bredt formuleret, og nærmere bestemt polyandriske forhold. (Sagen er helt konkret og for mit vedkommende, at jeg selv er kvinde men altid har følt mig som en dreng, og ikke engang en almindelig dreng, men en bøsse.)

Jeg har i løbet af dette år forsigtigt luftet nogle tanker overfor venner og bekendte om at man godt kan elske flere mennesker på en gang, osv., men jeg kan mærke at jeg skræmmer folk. Jeg ønsker at finde et forum hvor jeg kan tale frit og åbent om disse ting (og om seksualitet generelt) og hvor jeg kan få en positiv respons. Jeg føler mig ensom med mine tanker, og jeg kunne godt bruge noget opbakning, opmuntring og i høj grad også fordomsfrit modspil. Og hvem ved, måske et nyt netværk og nogle dybe venskaber? Jeg har også planer om at fordybe mig i noget litteratur om emnet. Er der noget litteratur der kan anbefales?

Og fremfor alt, kan I give mig nogle gode råd om, hvordan jeg kommer i kontakt med det man så fornemt kalder for 'ligesindede'?

Med venlig hilsen,

"Gustav"


Svar

Hej "Gustav"

Jeg mener det er en fejlopfattelse at mene at mennesker er f.eks. enten hetero- eller bi- eller homoseksuelle - jeg mener at mennesker er multiseksuelle - altså at vi har mange forskellige lyster og tændinger gennem livet, nogen bruger flere af dem end andre - måske af interesse og / eller fordi de ikke er opdraget med så mange forbud og fordomme om hvordan seksualitet SKAL være. Man kunne jo osse spørge hvorfor skulle mennesket med sin store nysgerrighed ikke netop være multiseksuel?

Der findes flere steder på nettet hvor du kan prøve at kontakte andre der har de samme seksuelle interesser og tanker som dig f.eks. Polydan som har et debatforum og Polyamory.dk

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX

Polyamori

For nogen lykkes polyamorien - i kort tid .

Klik på billedet for at læse historien.


Links

Polydan

Polydan debatforum

PSYKE & SEX om Polygami

En darwinistisk antropologi

Polyamory.dk

Polyamory home page

Loving More

Polyamory Society

Essays and articles about polyamory 

KONTAKTLINKS



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: polyamory, polygami, poly,
Senest opdateret 9. februar 2009