Potens - I hvilken ende?


Spørgsmål ???

Kære Per Holm Knudsen

Jeg er en 39-årig mand, som har problemer med lysten eller potensen, hvilket overrasker mig og bekymrer mig. Jeg har aldrig haft den slags problemer før, tværtimod vil jeg nærmest sige, min libido har altid været høj. Tidligere har det nærmest været reglen, at jeg vågnede om morgenen med en kraftig rejsning, at jeg fik rejsning ved synet af en tiltrækkende kvinde, at jeg ofte havde erotisk orienterede tanker med tilhørende rejsning, og ofte onanerede jeg, når jeg var alene og afslappet. Sådan er det bare ikke for tiden. Faktisk er det nærmest sådan, at tanken om sex lader mig upåvirket, og det gælder både i forhold til min kæreste og andre kvinder, jeg har sjældent rejsning, når jeg vågner, og den er beskeden, pornografi og erotika ophidser heller ikke som det før har gjort. Jeg prøver sommetider at onanere, men kan ikke rigtig koncentrere mig og den smule sæd der kommer ud af det er nærmest patetisk.

Jeg boede og arbejdede i udlandet tre trekvart år indtil april i år. I den periode havde jeg et aktivt og velfungerende sexliv med en kvinde som var omkring syv år yngre end mig. Vi var kammerater og mødtes vel en gang om ugen i gennemsnit og havde uovertruffen god sex. I det hele taget er det vel de bedste fire år af mit liv. Jeg havde eksotiske oplevelser, havde et godt job, gode kolleger, penge nok, et godt socialt liv, nære venner, nød megen anseelse, og var i det hele taget lykkelig og taknemmelig.

Nogle måneder inden jeg vendte tilbage til Danmark mødte jeg min nuværende kæreste, som jeg elsker højere end jeg nogensinde har elsket før. Forholdet udviklede sig langsomt, nærmest modstræbende, fordi vi vidste, at jeg skulle rejse. Rent seksuelt begrænsede vi vores forhold til kys og kærtegn (inkl. kønsdelene) i de 2-3 måneder vi først var sammen. Min kæreste er 20 år yngre end mig og var jomfru da vi mødtes, hun ville gerne vente med at have sex til hun var gift, men havde samtidig meget lyst til at vi skulle elske. Det havde jeg også (jeg blev altid meget tændt af at være sammen med hende), men spurgte hver gang, om hun var sikker, når hun foreslog vi skulle "gøre det rigtigt", og det lod vi så være med. Jeg vidste nok godt, at det ikke ville holde i længden, og var samtidig meget glad for, at vi ikke kastede os ud i et meget fysisk forhold (hvilket ellers nærmest har været reglen i mine tidligere forhold).

Tre måneder efter at jeg vendte tilbage til Danmark besøgte min kæreste mig i to en halv måned. Vores forhold udviklede sig, og hun er ikke jomfru længere. Hun er nok ikke helt stolt af at være gået så langt, men siger at det er godt det var med mig. Jeg er på den anden side ikke helt stolt af, at have taget hendes mødom, når det nu ikke var sådan hun havde tænkt det skulle være. Jeg kan selvfølgelig ikke vide nøjagtigt, hvordan hun har det, men det er som om hun har en indre strid med sig selv, når vi elsker. Hun vil gerne - er faktisk meget ofte den der tager initiativet - og vi "gør det rigtigt", men hun siger sommetider det svier, og jeg fornemmer, at hun ubevidst trækker sig, ikke tør gi' sig hen, og stritter fysisk lidt imod. På den anden side beder hun tit om, at jeg skal "gøre det hurtigere og hårdere". Det ville jeg normalt tænde på, men det virker lidt som et "turn-off", jeg er bange for, at hun gør det for min skyld (eller har jeg en "jomfru-forestilling" om hende, som forstyrres af den slags opfordringer). De sidste gange vi elskede, havde jeg svært ved at få en rejsning eller at bevare den, og jeg overvejer, om jeg føler mig afvist, eller ubevidst bebrejder mig selv for have sex med hende, eller om jeg tillægger min nyfundne kærlighed så stor betydning, at det er svært at rumme en meget fysisk side?! Hun er rejst hjem igen, vi er stadig kærester, og håber at se hinanden til jul. Men jeg har altså lige det der problem.

Mit problem lyder psykisk, ikke? Jeg føler mig godt nok ikke rigtig deprimeret (synger i badet, glædes over små ting i hverdagen og griner af sjove bemærkninger), men jeg gør mig en del tanker om min fremtid og om fremtiden for forholdet til min kæreste.

Jeg var jobsøgende mens jeg var i Danmark fra april til september. Nu er jeg i udlandet igen (andet land denne gang) og bruger en betydelig del af min opsparing på at følge en etårig overbygningsuddannelse på et universitet uden nogen garanti for at få et job. Livsstilen som studerende er noget anderledes end den jeg havde før, og jeg synes ikke jeg kan udnytte mit menneskelige potentiale lige så helt som i de foregående fire år.

Kærlighed overvinder alt, eller gør den, kan den overvinde en aldersforskel på tyve år? Jeg ELSKER min kæreste. Hun, og det vi har sammen, er så ubeskriveligt, at det sommetider får mig til at græde. Derfor vil gerne bruge resten af livet sammen med hende. MEN jeg er bange for, at for stor en del af hendes personlige udvikling kommer til at afhænge af mig, at jeg skal forhindre hende i at gøre nogle af de erfaringer og gennemgå den udvikling som man normalt gør, mens man er 20-30 år. Jeg er bange for at hun eller jeg skal føle, at jeg er gammel og ubrugelig, når hun er 30-40 år. Jeg er bange for at hun en dag kun bliver hos mig af medlidenhed, eller at jeg en dag vil tro, at hun bliver af medlidenhed, jeg er bange for at ødelægge hendes liv. Og så er jeg da også bange for, at hun trods sin relative modenhed, ikke vil være moden nok til at stimulere mig intellektuelt. På den anden side er der jo alt det gode, og jeg burde ikke tage sorgerne på forskud, vi ved jo slet ikke, om vi er i live til næste år, selv om jeg da regner med at være det.

Kan der være fysiske årsager til den svigtende rejsning? Jeg har da været stresset eller smådeprimeret før, men husker ikke det skulle have haft tilsvarende konsekvenser. Jeg så et par breve på din hjemmeside om prostatitis eller infektion af blærehalskirtlen, der vist skulle kunne medføre impotens - hvad ville symptomerne være udover impotens, udflåd fx? Jeg har også tænkt på om vitale nerver eller blodkar kan være skadet ved anal stimulering. Både sammen med min kæreste og når jeg onanerer, bruger jeg sommetider en lille dildo til at stimulere prostata, og en af de seneste gange jeg onanerede var der en smule blod i sæden, det er dog ikke sket siden.

I hvilken ende sidder problemet mon? Et godt råd fra dig vil være yderst velkommen!

Peter


Svar

Hej Peter

Tak for dit brev som jeg desværre ikke p.t. har tid til at gå i detaljer med.

Der kan være flere grunde til at lysten aftager / svinger. Det kan som du nævner f.eks. være pga. prostatitis, som bedst konstateres ved tryk på prostata, hvis den er øm ved tryk kan det være et tegn - altså en fysisk grund. Jeg tror ikke, at du har skadet dig selv med anallege.

Men jeg er nu mest tilbøjelig til at tro at det er psykiske årsager. Dels kan det være stressende hele tiden at være på farten og bo nye steder, ny uddannelse, nye mennekser man skal forhold sig til og det kan tage tid at akklimatisere sig - og det kan gå ud over lysten..
Allermest tror jeg nu det hænger sammen med dine spekulationer over dit forhold til din nye og væsentligt yngre kæreste.
Du stiller et par centrale spørgsmål som formentligt osse indeholder svaret - det er formentligt derfor du stiller netop de spørgsmål.

"- jeg overvejer, om jeg føler mig afvist, eller ubevidst bebrejder mig selv for have sex med hende, eller om jeg tillægger min nyfundne kærlighed så stor betydning, at det er svært at rumme en meget fysisk side?"

Hvis du i stedet for at stille det som spørgsmål så fremsætter dem som modsatrettede udsagn - og mærk efter hvad der er rigtigt.

1) jeg føler mig afvist
2) jeg føler mig ikke afvist

----
1) jeg bebrejder mig selv for have sex med hende
2) jeg bebrejder ikke mig selv for have sex med hende

-----

1) jeg tillægger min nyfundne kærlighed så stor betydning, at det er svært at rumme en meget fysisk side
2) jeg tillægger ikke min nyfundne kærlighed så stor betydning, at det er svært at rumme en meget fysisk side

-------

Jeg gætter på at du finder alle 1) udsagn rigtige - og at de rummer noget af svaret på din dalende lyst.

Nogen gange er det osse sådan at vi kan føle os kærlighedsmæssigt meget tiltrukket - men ikke seksuelt særlig tiltrukket - og det giver problemer fordi mange mennesker tror at sex og kærlighed hænger sammen - det gør de ikke - og det er pragtfuldt når begge sider matcher.

Det er ikke uproblematisk med et forhold med et så stor aldersforskel - når det drejer som om en på 19 og dig på 39 - det havde været noget andet med en på 29 og en på 49 eller 39 og 59.
Det kan selvfølge udmærket gå godt - og i stedet for at tænke så meget på "fremtiden" så nyd NU'et - uanset hvor gamle vi er så ved vi alligevel ikke hvor længe forhold vil vare - vi skal nok indstille os på at myten om det livslange kærlighedsforhold, for det meste er en myte - realiteterne viser noget andet.

Se osse de andre indlæg om Potens her i PSYKE & SEX.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: parforhold, lyst, ulyst, mangler, lust, lustigt, olustigt, olust, sexulyst, stiverik, stiv pik, impotens, impotent
Senest opdateret 5. februar 2009