Mig og min sømand


Spørgsmål ???

Hej Per.

Jeg har en kæreste på 2. mdr nu, som har mange følelsesmæssige problemer. Da jeg mødte ham var hans ex lige flyttet ud, det var ikke dramatisk, da de ikke havde haft noget sammen de sidste 6 mdr, hun havde bare fået lov at blive boende til hun fandt noget andet, men efter hvad jeg kunne forstå har hun virkelig sørget for at han ikke havde meget selvværd, og har det stadig ikke. Da jeg havde kendt ham en mdr. tid fortalte han mig, at han ikke kunne forstå jeg var så glad for ham, og han havde svært ved at give igen på sammen måde som jeg gav ham, han var bange for at binde sig igen, som han siger lægger han bånd på sig selv, det skal hertil siges at han havde inden jeg mødte ham fået hyre på et skib som gør at han fremover vil være væk 6 uger ad gangen, han sagde at det var ikke planlagt at jeg kom ind i hans liv, men nu da det var sket måtte vi jo se hvad det førte til.

Han har følelsesmæssigt været meget tilbageholdene, vi har altid dejlig sex men jeg kan mærke at det nu er ved at blive et problem fordi han samtidig kæmper imod sine følelser, han sagde til mig i går, han holder tilbage, og det er et levende mareridt??? Det var bare en bemærkning der kom ud som jeg ikke kommenterede. De sidste 2 gange vi har haft sex har han bare ikke kunne få udløsning, og han bliver "gal" på sig selv, eller flov, jeg holdt om ham her sidste gang og sagde at det var fordi han spekulerede for meget, og det havde jeg måske ret i fordi han slet ikke kommenterede det. Jeg ved han holder utrolig meget af mig, og jeg har sagt at indtil videre har jeg det fint med, at han ikke kan vise sine følelser så godt, eller åbne sig over for mig, men nu hvor det er ved at give problemer med det seksuelle, syntes jeg vi eller jeg er nødt til at handle, jeg ved bare ikke mine levende råd om hvordan jeg skal takle det, for at få ham tøet op.

Om 14 dag skal han afsted igen i 6 uger, og jeg vil så gerne på en eller anden måde komme lidt videre, jeg kan også mærke det går ud over min selvtillid, ikke at mundtligt få nogen meldinger om hvad der foregår i hans hoved, jeg prøver at holde tilbage selv med at være alt for "romantisk" men da jeg er en pige der elsker at vise hvad jeg føler, og elsker at mærke at man er holdt af, er det et utroligt svært spil jeg har indladt mig selv i her.

Jeg skal tilføje at i de sidste uge åbnede han pludselig for alle sluser, gav mig blomster, sagde for første gang at han savnede mig, og at der var ting der var faldet på plads for ham, vedrørende vores forhold, jeg blev utrolig glad og optimsitisk, indtil her for et par dage siden, der kravlede han ind i sit sneglehus igen, det var hårdt pludselig fra den ene yderlighed til den anden, jeg bliver utrolig usikker på ham og det gør jo så at jeg bliver meget ked af det i hverdagen også.

Jeg har sagt jeg elsker ham, det ved han, men jeg har ikke nævnt det længe da jeg er bange for at presse ham følelsesmæssigt. det er så svært lige nu jeg har leget med tanken om bare at være kold, og være mere eller mindre over for ham som han er over for mig, men det bliver rent skuespil, og det kan jeg ikke holde til i længden, jeg har også tænkt på måske at stoppe med ham, for at han måske kan vågne lidt op, selvfølgelig ville jeg ikke mene det, men måske så han kunne vågne lidt op, jeg aaaaaaaaner det ikke, så please... vil du ikke være sød at skrive tilbage og vejlede mig lidt.

pfh 1000 tak

Lene


Svar

Hej Lene

Jeg tror det handler om at din kæreste ikke er færdig med sit gamle kæresteforhold. Selv om de måske ikke havde noget seksuelt sammen så havde de dog et liv sammen i de 6 mdr. Det tager tid at forlade et forhold og tid før man er parat til et nyt - nogen gange får vi ikke tid til denne pause fordi der så pludselig dukker et nyt dejligt menneske op inden man er rigtig parat til noget nyt.

Pausen - mellemtiden - hviletiden - dvalen eller hvad vi nu skal kalde den forsvinder måske konkret - men er alligevel aktiv inden i personen - her måske inden i din ven. Jeg tror du skal være indstillet på at han har brug for den pause - og at du kan indstille dig på at være hans gode ven indtil han er parat til et nyt kæresteri. Jeg ved det er svært når man som du nu er forelsket, romantisk og gerne vil genelskes - men det er umuligt at plukke hår af en skaldet - og han har brug for at få det gamle ordentligt på afstand så der er plads til det nye med dig. Det vil kræve stor tålmodighed af dig. Det hjælper ikke med alle mulige mere eller mindre skjulte trusler og repressalier - han har brug for hviletiden - dvalen - og vågner helt sikkert op når han er rigtigt parat igen til noget med dig. Og måske foregår det netop med at han åbner øjnene lidt og giver dig blomster og så hviler sig lidt igen indtil han er helt parat igen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Spørgsmål ???

Hej Per.

Jeg vil meget gerne have et godt råd. Jeg har marts sidste år mødt en fyr, han sejler som kok, han har 1 gang slået op med mig hvor han fortrød efter 3 mdr, jeg har derefter 1 gang slået op med ham, hvor HAN også fortrød, og vi prøvede igen. Han har det utrolig svært med følelser og forhold, han vil gerne, men jeg som partner går hele tiden og er i tvivl, han siger han elsker, og elsker ikke lige så tit som vi andre skifter t.... da vi havde en pause på 3 mdr mødte jeg en utrolig sød fyr som var STIK modsat, han kunne tale om al ting, ikke bange for følelser, og jeg følte mig virkelig elsket, jeg droppede ham af en eller mærkelig årsag da ham sømanden her sagde han havde fortrudt, på det tidspunkt var der ingen tvivl, jeg tror jeg altid har haft brug for noget modstand, men når jeg får det i den grad er jeg jo heller ikke lykkelig. Han er lige taget afsted igen, ( vi bor ikke sammen) i hans skuffe der hjemme fandt jeg starten på et brev til en spansk pige han havde mødt, og det der ryster mig er at det var på et tidspunkt hvor vi lige var begyndt igen efter HAN havde fortrudt.

Jeg konfronterede ham med det på mail den anden dag, han sagde det bare var en han havde mødt, hun havde sendt ham et kærestebrev, han havde også prøvet at skrive til hende, men droppede det fordi han ikke kunne spansk så godt,,,, sikke en årsag, det ville jo have været rart at høre at det var pga mig han ikke ville holde kontakten, hvad kunne det have ført til hvis han var god til spansk.Jeg har Aldrig selv været utro før, og han har givet udtryk for hvor meget han er imod den slags, jeg føler bare der er mere utroskab i varme breve med søde ord, end sex.

Nå men i raseri og sorg, ringede jeg til ham jeg havde været sammen med i de 3 mdr, han ved ikke jeg er sammen med sømanden.... vi hyggede og snakkkede, og jeg kunne mærke en fred ro og tryghed jeg følte hos ham, og at jeg måske ikke er helt sikker på mere om det ikke er ham jeg hellere vil være sammen med.... jeg var i seng med ham den aften, jeg følte ikke dårlig samvittighed, men jeg kunne mærke at tvivlen nager mig mere og mere, han er alt det jeg kunne ønske mig, og jeg ved han elsker mig stadig, ingen tvivl om det , men han sagde han er bange for jeg vil såre ham igen....

Nå men sagens kerne er, jeg tror på at sømanden holder af mig og sågar elsker mig, men hans måde at vise eller ikke vise det på driver mig til vanvid, og jeg ved jeg ikke er tjent med at gå og være ked af det både når vi er sammen og ikke.

Når jeg tænker tanken at skulle slå op med ham for at måske starte med den anden igen, får jeg en fornemmelse af at jeg springer over hvor gærdet er lavest, men helt ærligt vi har on&off været sammen snart 1 år, burde han ikke snart vide hvad han ville.... tror du jeg skal konfrontere ham med mine skrubler... om min tro og tillid til ham, og i så fald hvordan gør man det bedst, jeg kan bare ikke få ud af hovedet at han har haft noget kørende på et tidspunkt hvor vi i vores forhold havde det allerbedst, tvivlen om man kan stole på ham igen, og om jeg ovrhovedet har lyst til det. Jeg tror stadig jeg har rigtig mange følelser for ham den anden, og et eller andet sted tror /ved jeg også jeg ville blive lykkelig sammen med ham.

Er jeg lidt forvirret
Spørgsmål ??? ja måske, men alligevel håber jeg du kan hjælpe.... min alder er 40 og begge mænd dette drejer sig om er 35 - det skal hertil siges, de har altid haft piger 4-5 år ældre, og jeg har altid haft det omvendt, jeg har kun været sammen med nogen 4-5 år yngre end jeg selv, så det burde ikke være det der er det store problem...

PFH 10000 tak

Lene


Svar

Hej Lene

Hvis du læser dit brev igennem én gang til - tror jeg du vil kunne se hvorfor jeg vil foreslå dig at droppe sømanden og snuppe ham du du har det godt med. Der er ingen grund til at gøre livet sværere end nødvendigt - og du giver selv alle svarene i dit brev.

Det kan være sømanden elsker dig eller hvad han nu gør - men jeg kan slet ikke se at DU elsker sømanden. Drop det forhold til sømanden, det bliver en dødssejler og hav det fortsat rart med landkrappen Spørgsmål ???


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Spørgsmål ???

Hej Per.

Tak for dit gode svar, og jeg har taget dit råd jeg har droppet ham sømanden, og det bedste ved det hele er , det var faktisk en lettelse.

Nå men nu er jeg i den situation, at jeg jo har været sammen med ham landkrabben et par gange, og har fundet ud af at jeg nok aldrig er holdt op med at elske ham. Jeg kan bare mærke vi er rigtige for hinanden, dette indrømmer han også, han er bare nu blevet så bange for at indlede noget seriøst med mig, hvis tilfældet er at jeg endnu ergang brænder ham af.
Jeg ved bare med mig selv nu, at det ville jeg aldrig gøre, jeg vil ikke risikere at miste ham igen, han er den jeg vil have.
Så nu er mit ?... Hvordan får jeg ham overbevist om at jeg er værd at give en chance, og at jeg ikke skuffer ham igen? Han siger at han selv har alle paraderne oppe, og har svært ved at give slip på de følelser han har for mig, men vil gerne stille og roligt se om det kan lade sig gøre for ham.
Han vil heller ikke såre mig det ved jeg, og så tænker jeg om han måske slet ikke tør at starte seriøst igen , for at undgår at såre mig hvis det kommer til det at han ikke kan åbne sig over for mig igen..

Jeg kan fortælle at jeg ved, og han ved vi elsker stadig hinanden, ingen tvivl, og han kender mig i bund og grund mere end nogen andre før har fået lov til.
Selvfølgelig ved jeg det vil såre mig dybt hvis han vælger ikke at tage en chance med mig, men jeg vil så gerne have at han bare lader sig selv prøve.... og jo jeg kender klicheen med " brændt barn skyr ilden" problemet er bare, jeg tror ikke hverken han eller jeg kan acceptere ikke at være sammen, der er utrolig mange usynlige bånd der knytter os.

Hvordan burde jeg takle det her, for at have størst mulige chance for at det kommer til at holde, og han tør tro på mig igen ????

PFH Tak for hjælpen

Lene


Svar

Hej Lene

Ja jeg tænkte nok det ville være en lettelse.
Og selvfølgelig er du så bange for om landkrabben tør stole på dig nu - men der er der næsten kun det at gøre at du lader tiden gå og viser at du mener det - uden at omklamre ham af angst for at miste ham.

Fortæl ham lige ud hvordan du har det - det er den bedste vej frem - spørg ham hvad der skal til for ham. Og selvfølgelig skal han så osse lige komme sig over at han nu faktisk har dig.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


Spørgsmål ???

Hej Per.

Jeg ville bare lige sige tak for dit svar, det var godt, håber jeg må skrive til dig en anden gang Spørgsmål ???

KH

Lene




Svar

Hej Lene

Naturligvis Spørgsmål ???

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Spørgsmål ???

Hej Per.

Nu har jeg lige brug for dine gode råd igen....
Jeg fik et brev i morges af "sømanden" hvor han i mine øjne er blevet helt besat nu.

Efter jeg havde sendt nr. 2 brev hvor jeg endnu en gang forklarede ham at jeg havde mistet troen på ham, kom der et brev hvor han både er vred ked af det osv....han skriver at han slet ikke kan tage det her seriøst og er ligeglad med hvad jeg har skrevet, at han ikke fatter en meter, og jeg ikke skal regne med at giver op her.... Alle de her ting gør mig lidt bange, han kommer hjem om 4 uger, og jeg ved for mit vedkommende er det slut... det er "landkrabben" jeg vil have.... jeg er bare bange for at ham sømanden vil prøve at ødelægge det for mig når han kommer hjem.... noget i den retning med " hvis jeg ikke kan få dig er der ingen andre der skal ha dig".... han skriver også at jeg nu har sat mig selv i et dilemma, fordi nu har han fået noget at kæmpe for.... og det kan han lide!!!

Kan du ikke hjælpe mig med nogen stikord til et brev som også kan få ham til at falde lidt ned på jorden, jeg vedhæfter et kopi af det første brev jeg sendte til ham, så du kan se, at det ikke er fordi jeg har skrevet på en tarvelig måde....
Jeg må indrømme, jeg er blevet lidt nervøs for hvordan han reagere når han kommer hjem....,

PFH Tak Igen Spørgsmål ???

KH

Lene



Svar

Hej Lene

Dit brev er jo klart nok. Det er klart at han er vred og ked af det - osse når han sidder der ude på vandet og ikke synes han kan gøre noget - og hold fast i at det er slut - det tager altid nogen tid inden det trænger igennem. Og selvfølgelig vil han kæmpe, nu er du jo rigtig interessant Spørgsmål ??? - men mon ikke de 4 uger kan dæmpe ham lidt. Så svar ham kort og klart og hold fast i at det er slut - du har fundet en anden og det nytter ikke at han kæmper - han må komme videre i sit liv - uden dig. Og sig tak for det I havde sammen - og SLUT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: sailor, søulk, langfart
Senest opdateret 27. januar 2009