Sarkasme & ironi


Spørgsmål ???

Hvorfor bruger min kæreste sarkasme og ironi i sin omgang med mig og andre? Er det en form for forsvar, for ikke at komme for tæt på. Kan han "lære" at lade være, selv om han ikke kan se at det generer nogen.  


Svar

Der er jo faktisk mange mænd, der bruger ironi og sarkasme - og efter mange år i Jylland - har jeg fået den fornemmelse at det osse er noget egnsbestemt - især i henlagt til Københavnsområdet. Det kan være altså være en slags "lokalkultur".

Det er selvfølgelig ikke specielt rart med det i større mængder - og det kræver jo i første omgang, at han selv indser at det kan gernere andre - dig f.eks. - selv om det ikke er ondt ment fra hans side - så kan det føles meget ubehageligt for andre.

Og hvis han så heller ikke er opmærksom på, at der faktisk er en del mennesker der slet IKKE forstår - hverken ironi (som kan være sjovt) eller sarkasme (som sjældent er sjovt men snarere små ondskabsfuldt) - så kan det jo hurtigt blive for meget. Er det ikke muligt at sige det til ham på en venlig måde? Har han ikke SELVironi?

Og det kan selvfølgelig som du antyder være at hans form dækker over en slags mindreværd, som betyder at han angriber andre på den måde for at holde dem lidt på afstand - efter devisen: angreb er det bedste forsvar. Det er jo lidt svært at vide, når jeg ikke kender ham.

Men både hvis det er "lokalkultur" og/eller hvis det er skjult mindreværd, så kræver det at han selv bliver opmærksom på, at det ER et problem, når andre/du oplever det som et problem. Hvis han bliver det, så skulle han jo nok kunne lære at nedsætte forbruget af ironi og sarkasme. Han er vel en klog mand

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord:
Senest opdateret 21. januar 2009