Voldtægt




Hej

Jeg er en pige på 24 år, som gennem de sidste 3 1/2 år har været sammen med min kæreste. Jeg ved at vi har sexuelle problemer, for jeg gider simpelt hen ikke. Og han forstår mig ikke. Men når jeg ikke engang selv ved hvad der er i vejen, hvordan skal jeg/ vi så få løst problemet?

Jeg tror at jeg er på vej ind i en depresion, eller nej jeg er der. Jeg hader alt omkring mig, og jeg gidder ingenting. Når jeg skal på arbejde, hvilket jeg passer, tænker jeg hver gang, åhh nej.

Jeg blev for godt 6 år siden voldtaget, og har ikke bearbejdet de tanker man får efter det. Min kæreste ved det godt. Men jeg tror virkelig at jeg har brug for hjælp, da min kæreste tror jeg har en anden, fordi at jeg aldrig har lyst.

Og jeg har ikke lyst så længe jeg føler det er tvang, hvis det endelig sker. Og det gør vores dagligdag til et rent helvede.

Kan du give mig et godt råd?

Hilsen A




Hej A

Det er voldtægten du skal have fat i - hvad du formentlig godt ved. Og du har ret du har virkelig brug for hjælp snarest.

Det kan give både depressioner og manglende seksuel lyst at blive voldtaget. Desværre koster det jo mange penge at få det behandlet, da du næppe vil kunne få tilskud når det er så lang tid siden.

Har du anmeldt voldtægten, har du fået erstatning eller anden hjælp?

Det er vigtigt at du hvis du vælger at få bearbejdet voldtægten finder en psykoterapeut eller psykolog med psykoterapeutisk efteruddannelse der har forstand på at arbejde med Choktraumer - det er min erfaring, at man ikke kan klare det med samtale alene - der er osse brug for kropsterapi.

Jeg er vant til at arbejde med mennesker, der har været ude for seksuelle overgreb. Jeg bor Hammel i Jylland ca. 30 fra Århus.

Hvis du kontakter en psykoterapeut, sexolog eller psykolog så læs her først.


Du kan osse kigge på oversigten over psykoterapeuter på Psykoterapeut Foreningens hjemmeside.

Held og lykke med det - og du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX





Krisecentre

CHOKTRAUMETERAPI - PTSD



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: vold, voldtægt, voldtægstforsøg, incest, seksuelle overgreb
Senest opdateret 8. februar 2009