Sex og selvfølelse


Spørgsmål ???

Hej

Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig med følgende spørgsmål:
Jeg har problemer med mit seksualiv, som jeg vil beskrive på følgende punkter:
- selvom jeg har meget lyst til kæreste, har jeg problemer med at holde den oprejst.. (dette har altid været mit problem) Kan dette skyldes psykiske problemer fra min barndom??
- Kan man gennem healing ændre størrelsen på penis??
Har du nogle gode kontakter, hvor man kan få hjælp med sine problemer og kriser i forhold til barndommen..
Jeg vil beskrive mig selv som en ung mand (26 år) med lavt selvværd og næsten ingen selvtillid, men har oplevet en stor udvikling i mit liv de sidste 3 måneder af mit liv. Dette skyldes mit nye parforhold og venskab til min kæreste..
Håber at du kan hjælpe mig.. Jeg har brug for hjælp...

Kærlig hilsen Martin...


Svar

Hej Martin

Der kan sagtens være en sammenhæng mellem barndomsproblemer og deraf følgende lavt selvværd og lav selvtillid og dine vanskeligheder med at holde rejsningen. Hvis du ingen vanskeligheder har med at holde rejsningen når du hygger dig med dig selv (onanerer) eller du kan få morgenerektion, så skulle der næppe være tale om fysiske problemer.

Hvis dine problemer er af psykisk karakter så kan du få hjælp til at gøre noget ved dem hos en psykoterapeut med sexologisk erfaring - prøv at læse hvad jeg har skrevet på denne side om Valg af psykoterapeut.

Jeg tror ikke på at man kan ændre størrelsen på penis ved hjælp af healing - men der findes nogen der hævder at man kan det ved tantriske praksiser - jeg har dog aldrig set nogen dokumentation for at det osse er sandt.

Og jeg kan ikke anbefale at man lader sig operere for at gøre den større. Det bedste er at lære at leve med den størrelse man nu engang har og få det bedst mulig ud af den. Men mon ikke det osse vil hjælpe hvis du fik gjort noget ved størrelsen på både selvværdet, selvtilliden og især selvfølelsen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: stiverik, stiv pik, potens,
Senest opdateret 5. februar 2009